Henriks
   

Navnet Henriks blev købt af skuespilleren Emil Ludvig Andreas Nielsen. Emils mor, Emely Frederikke Louise Henriques, havde giftet sig til navnet Nielsen, og da Emil senere ikke blev tilladt at tage navnet Henriques tilbage, købte han i stedet navnet Henriks.

If. kirkebøgerne fik Emil retten til at føre familienavnet Henriks i stedet for Nielsen d. 21/2 1912. If. Familiestyrelsen blev navnet tilladt ved et navnebevis udfærdiget af politimesteren på Frederiksberg.

Skulle du ligge inde med oplysninger om slægten Henriks eller Henriques, der ikke er nævnt her på siden, har du fotografier af forfædre, datoer, e-mail-adresser (særligt til de ældste nulevende Henriks’er eller Henriques'er) eller har du rettelser, spørgsmål eller kommentarer til denne hjemmeside i øvrigt, skal du være meget velkommen til at skrive til
dan@henriks.as.